Hej, jeg hedder Lene
Jeg hjælper små virksomheder og foreninger med alt det digitale og visuelle, der kan være svært at finde tid, idéer eller hænder til.
Hjemmesider, tekster, grafik, markedsføring – og alle de små ting indimellem.
Jeg tror ikke på standardløsninger og gætværk
Når vi starter vores samarbejde, kommer jeg måske umiddelbart til at være den irriterende blondine der stiller alt for mange spørgsmål. Men det er helt bevist. Jeg gætter ikke. Jeg vil vide.
For at jeg kan skabe det du ønsker skal kommunikationen sidde lige i skabet. Så jeg kommer til at spørge: Hvem er dine kunder? Hvad er vigtigt for dem? Hvorfor startede du virksomheden? Hvad gør dig anderledes? Hvad kan du selv lide? Og hvad skal mennesker gerne tænke eller føle, når de møder din virksomhed?
Jeg bruger svarene til at finde den retning, der matcher dig. Om det er farver, grafik eller hjemmeside – det skal passe til din virksomhed. Og ingen virksomheder er ens.
Du skal kende din virksomhed – Jeg hjælper med at finde ud af resten.
Jeg er ikke så god til bare at sige Ja
Hvis du kommer med en idé, som jeg synes er god, bygger jeg gerne videre på den.
Hvis jeg synes, den kan gøres bedre, så deler jeg mine ideer med dig.
Og du kan være helt sikker på, at hvis jeg synes, din ide er helt i hegnet, eller ikke giver mening at bruge penge på lige nu, så siger jeg også det.
Jeg ser ikke min opgave som bare at udføre en bestilling. Jeg er din digitale hånd, din webmaster, din sparring, din marketingsdame, og vi skal ende med den løsning, der giver bedst mening for din virksomhed.
Michael Bekker fra Dedicom sagde sådan her, efter jeg havde hjulpet dem med strategi og grafisk materiale til deres messestand:
“Lene er god til at kommentere på vores egne idéer – og effektivt lukke dem ned, hvis de ikke passer ind i den opgave, vi har defineret.”
Hvad kan Lene egentlig?
Jeg er nok egentlig lidt af en digital blæksprutte. Jeg har arbejdet med hjemmesider og digitale løsninger siden 2011 og har gennem årene bevæget mig rundt i mange forskellige dele af online marketing.
Det betyder, at jeg i dag kan hjælpe ret bredt:
Hjemmesider & WordPress
Design, opbygning, ændringer og vedligeholdelse.
Tekster & indhold
Webtekster, budskaber, SEO, kampagner og idéudvikling.
Grafisk design
Materiale til hjemmeside, sociale medier, annoncer, flyers, messer og tryk.
Online synlighed
Sparring om hvor og hvordan din virksomhed giver mening at markedsføre.
Idéer & sparring
Den kategori, der er sværest at sætte i en kasse – og måske en af dem, jeg bruger mest.
Research and Innovation
Research and Innovation
Research and Innovation
Research and Innovation
Research and Innovation
Jeg har ikke altid haft DigitalBoost
Jeg har en baggrund inden for blandt andet online marketing, multimedieteknologi og interaktionsdesign og har arbejdet med WordPress siden 2011.
Men det er kombinationen, jeg bruger mest i dag.
Det tekniske gør, at jeg kan bygge tingene.
Min marketingbaggrund gør, at jeg tænker over, hvem vi bygger dem til.
Og min kreative side gør, at jeg sjældent kan lade være med at få nye idéer undervejs.
DigitalBoost blev derfor skabt omkring den måde, jeg helst vil arbejde på:
Tæt på virksomheden. Direkte kontakt. Færre mellemled. Og plads til at lære kunden ordentligt at kende.
Når jeg ikke sidder foran skærmen
💃
Jeg vandt en vandrepokal i standarddans, da jeg var 10.
🍣 + ☕
Jeg elsker sushi og kaffe.
Bare ikke samtidig.
⚽
Mit boldøje er ikke eksisterende – tilgengæld har jeg gode skærmbriller.
❄️
Jeg er typen, der tror på, at en hvid ørering tabt i sneen i en skov, sagtens kan findes igen to uger senere, når sneen er smeltet.
Og ja. Jeg fandt den.
EN KUNDE FÅR ORDET
Michael fra Dedicom får igen lov til at komme med en kommentar
“Vi kan bruge vores ressourcer på kerneforretningen og samtidig være trygge ved, at marketingdelen er i gode og professionelle hænder.”
Michael · Dedicom
Det er faktisk meget tæt på det, jeg gerne vil være for mine kunder. Marketingdelen, der er i gode hænder.
Men én, der kan tage nogle af de tidskrævende opgaverne på To-do listen.
